Træ! - i en bæredygtig byggekultur?

Træ! - i en bæredygtig byggekultur?

Produktinformation
Redaktion: Anne Beim og Nikolaj Callisen Friis
Sider: 112
Sprog: DAnsk og engelsk
Udgivelsesår: 2015
Udgiver: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag
ISBN-13: 9788778303332
Varenummer: ark15001

Kategorier: Bygningsarkitektur , Træ
kr. 184,00
(ekskl. moms)
 
kr. 230,00
(inkl. moms)
 
 
Træ! - i en bæredygtig byggekultur? er tilføjet til din indkøbskurv.
 

Leveringstid:  På lager - Du har varen om 1-2 hverdage.


Om træs potentialer som led i en bæredygtig udvikling af byggeriet.

Der er meget som tyder på at vi bliver nødt til at bygge mere bæredygtigt end vi hidtil har gjort. De globale klimaforandringer, den stadig stigende efterspørgsel på naturressourcer og ikke mindst den tiltagende forurening af miljøet - betyder at vi må tænke i nye baner i byggeriet hvad angår valg af materialer, byggemåder og genanvendelse.

Her kan træ spille en væsentlig rolle. Træ er et rent naturmateriale, det er let tilgængeligt, en fornybar ressource og har desuden været anvendt til byggeri i årtusinder. Hertil kommer at dets mange stoflige egenskaber og dets rige muligheder for anvendelse og formgivning har stor betydning i arkitektonisk sammenhæng. Men måske vigtigst af alt, har træ en række fordele hvad angår dets bæredygtige egenskaber.

Med udgangspunkt i seks forskellige cases baseret på interviews med arkitekter og producenter - er det ønsket med publikationen, at skabe overblik over feltet og anspore til debat. Formålet er dels at belyse, hvordan man bygger med træ i Danmark nu, dels diskutere hvordan man kan pege fremad mod en fremtid hvor træ i bærende konstruktioner har en mere fremtrædende rolle.

Hvordan træ kan anvendes i byggeri er et anseligt vidensfelt som allerede er veldokumenteret. Meningen med publikationen er ikke at beskrive dette felt, men at skildre aktuelle tendenser og udviklingspotentialer, som er interessante i arkitektonisk sammenhæng. Intentionen er - trods emnets størrelse og publikationens begrænsede format - at bidrage til at nuancere diskussionen om en bedre og mere bæredygtig anvendelse af træ i dansk byggeri i fremtiden.

Dansk og engelsksproget udgivelse. Rigt illustreret med fotos og tegninger.


Forord af Anne Beim

Træbyggeri og bæredygtighed - Kasper Sánchez Vibæk

Evolution eller innovation - Nikolaj Callisen Friis

Mini House - Mette Lange Architects

Bokompakt - Open Studio & Tengbom Arkitekter

Villa Asserbo - EENTILEEN Arkitekter

Autarki - CINARK

Træ som industrielt bæredygtigt materiale - Kasper Sánchez Vibæk

Scandi Byg - ved adm. dir. Jesper Hoffman

Taasinge Elementer - ved divisionsdirektør Lauritz Rasmussen

Fremtiden for træbyggeri - Nikolaj Callisen Friis