Foto: VELFAC A/S
Velfac og Velux præsenterer "Bolig for livet" som næste generation efter passivhuset, der gør op med alle forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre med et parcelhus. Og der bliver ingen udgifter til varme og el.
Huset producerer selv den nødvendige energi, man skal bruge til el og opvarmning. Og som faktisk kan producere så meget energi, at man kan give det overskydende til naboen eller bruge det til at lade din el-bil op med.
Huset regulerer selv, hvor meget lys og varme der kommer ind gennem vinduerne og skifter facade alt efter, om beboerne er hjemme eller i byen. Huset selv lufter ud og sørger for, at der altid er et godt indeklima.
Direktør Jens Winther fra VELFAC oplyser: - Det lyder måske som noget fra en science fiction-roman, men er faktisk så virkeligt, at det kan lade sig gøre i løbet af et år. Fremtidens hus står klar i 2009 - og bliver til at betale.
"Bolig for livet" er et bæredygtigt byggeri, der udvikles i et samarbejde mellem arkitektfirmaet aart A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, VELUX og VELFAC.
Læs mere her Kilde:
Velfac A/S
|