MgO-plader - efter den nyeste afgørelse
Kategorier: Byggejura

MgO-plader - efter den nyeste afgørelse

kr. 2.000,00
(ekskl. moms)
kr. 2.500,00
(inkl. moms)
Kursusleder:
Simon Heising
Kursusdato
Kursussted
Status
 
13.12.2018 09:00-13:00
Pfizer ApS
Lautrupvang 8
Ballerup
 
 
 
MgO-plader - efter den nyeste afgørelse er tilføjet til din indkøbskurv.
 
- Hvad betyder den spritnye afgørelse (af 14. sept. 2018) fra Voldgiftsretten for mig!?

Kort beskrivelse
Den 14. september 2018 afsagde voldgiftsretten kendelse i den anden principielle sag om anvendelse af de såkaldte MgO-plader. Sagen omhandler en bygherres krav på erstatning for hovedentreprenørens anvendelse af MgO-plader.

Modsat resultatet i den første MgO-sag fra 21. juni 2017 blev hovedentreprenøren nu fundet ansvarlig for anvendelsen af MgO-pladerne.

Dette lynkursus giver dig bud på, hvad dette får af konsekvenser for branchen - og hvad du kan gøre nu.

Indhold
Gennemgang og overblik over de 2 kendelser.

- Hvad er forskellen på den første og den anden kendelse - og hvorfor er den sådan?
- Hvad betyder den nye afgørelse om MgO plader for bygherre, rådgiver og entreprenørerne?
- Hvad skal byggeriets parter gøre fremadrettet ift. udbud, kontrakter og håndtering af tvister?
- Hvad betyder afgørelsen for forsikringsdækning iht. byggeskade, ansvarsforsikring og øvrige forsikringer?
- Hvad er stadig uafklaret efter kendelsen?
- Hvornår er entreprenører og rådgivere ansvarlige for udviklingsskader?

Målgruppe
Alle med tilknytning til aktuelle MgO-sager.

Underviser
Advokat og partner Simon Heising, Nexus Advokater

Vores kursister siger
Molio og Simon Heising holdt også lynkursus efter den første principielle kendelse.

Her sagde kursisterne:
"Meget aktuelt emne og Simons viden og formidling var fremragende.
"Simon havde en meget god pædagogisk måde af fremvise tingene på. Tror faktisk at alle gik derfra og havde forstået det hele..."
"God og rationel gennemgang af de relevante /afgørende punkter i kendelsen"
"Gode dialoger mellem underviser og deltagere"
"Simon Heising var rigtig dygtig til at formidle og involvere deltagerne i debatten"

Kurset fik af deltagerne evalueringen 4,71 af 5 mulige!

Rabat
Tilmeld 4 fra samme virksomhed og betal kun for 3.

Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

Baggrund
Den første MgO-sag fra 21. juni 2017 endte med, at arkitekten skulle betale millionerstatning.

Konklusionen var her, at arkitekten skulle betale erstatning til et alment bolig-selskab, fordi firmaet ikke advarede om, at pladerne ikke var gennemtestede - og uden at orientere bygherren i overensstemmelse med de særlige kvalitetssikringskrav. Entreprenøren blev frikendt, og det blev fastslået, at der ikke er tale om udviklingssvigt.

Nu har vi fået den anden dom (14. september 2018) og her gøres hovedentre-prenøren ansvarlig, mens totalrådgiveren blev frifundet.

Voldgiftsretten fandt, at hovedentreprenøren havde et mangelansvar for valget af MgO-pladerne, uanset at hovedentreprenøren ikke kendte eller burde kende til fugtproblemerne med disse. Voldgiftsretten fandt derfor, at hovedentrepre-nøren havde pådraget sig et ansvar over for bygherren for omkostningerne til udbedring - som påstået af bygherren

Voldgiftsretten fandt, at der ikke var tilgået totalrådgiveren oplysninger, der gav anledning til skærpet opmærksomhed eller mistanke. Derfor fandt voldgiftsretten, at totalrådgiveren "ikke handlede i strid med god rådgiverskik og dermed ansvarspådragende ved at lægge de modtagne oplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, idet der ikke var anledning til at betvivle, at oplysningerne var rigtige" - og at totalentreprenøren "ikke burde vide, at pladerne ikke var gennemprøvede".

Derfor fandt voldgiftsretten, at totalrådgiveren ikke på uforsvarlig måde havde forsømt en pligt til at orientere bygherre om, at MgO-pladerne var nye og ikke-gennemprøvede. Og derfor blev totalrådgiveren frifundet.

Læs mere om sagen HER


Molio forbeholder sig ret til ændringer
Kl. 08.30
Registrering - og morgenmad

Kl. 09.00
Velkomst
v/ Advokat Simon Heising, Nexus Advokater

Kl. 09.05
(med indlagt pause)
Gennemgang og overblik over de 2 kendelser
- Hvad er forskellen på den første og den anden kendelse - og hvorfor
er den sådan?
- Hvad betyder den nye afgørelse om MgO plader for bygherre,
rådgiver og entreprenørerne?
- Hvad skal byggeriets parter gøre fremadrettet ift. udbud, kontrakter
og håndtering af tvister?
- Hvad betyder afgørelsen for forsikringsdækning iht. byggeskade,
ansvarsforsikring og øvrige forsikringer?
- Hvad er stadig uafklaret efter kendelsen?
- Hvornår er entreprenører og rådgivere ansvarlige for
udviklingsskader?

v/ Advokat Simon Heising, Nexus Advokater

Kl. 13.00
Arrangementet slutter tag en sandwich

Molio forbeholder sig ret til ændringer
Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.