Renoveringsuddannelsen

kr. 19.900,00
(ekskl. moms)
kr. 24.875,00
(inkl. moms)
Kursusleder:
Jørgen Lange
Kursusdato
Kursussted
Status
 
25.02.2019 16:00-17:00
04.03.2019 09:00-17:00
08.04.2019 09:00-17:00
02.05.2019 16:00-17:00
20.05.2019 09:00-17:00
27.05.2019 16:00-17:00
03.06.2019 16:00-17:00
26.06.2019 16:00-17:00
HUSET
Hindsgavl Alle 2
Middelfart
 
 
 
Renoveringsuddannelsen er tilføjet til din indkøbskurv.
 
Renoveringsuddannelsen - helhedsrenoveringer med merværdi.

Hvad lærer jeg?
Med en renoveringsuddannelse fra Molio, har du et stærkt kort på hånden når det gælder succesfuld gennemførelse af større renoveringsprojekter.

Renoveringsuddannelsen er en undervisningspakke bestående af 3 intensive workshop-dage, suppleret med 4 online webinarer, din egen forberedelse og en diplomgivende eksamen. Over et 3 måneders forløb bliver du ført igennem, hvad du bør vide når du skal gennemføre helhedsrenovering af byggeri.
Når du har færdiggjort basismodulet, kan du efterfølgende udbygge din renoveringsuddannelse med specialiseringskurser indenfor forskellige områder enten bevaringsværdige bygninger, installationer og driftsoptimering eller håndtering af miljøfarlige stoffer..

Efter du har gennemført renoveringsuddannelsen, har du:
- viden om planlægning, kommunikation, procesoptimering og produktivitet i alle led = merværdi for alle parter
- indsigt i både drivere, muligheder og konsekvenser ved energirenovering samt håndtering af barrierer indenfor gennemførelse af renoveringer
- overblik over planlægning og styring i et stort spænd i forbindelse med myndighedsdialog, brugerprocesser, forretningscases, ombygningspotentialer, driftsoptimering og bæredygtighedstilgang
- indsigt i design og valg af løsninger indenfor konstruktion, materialer og klimaskærm, under hensyntagen til bygbarhed, funktionalitet (brand, lyd og fugt samt drift- og vedligehold)
- indsigt i design og valg af løsninger indenfor installationer og vedvarende energiproduktion under hensyntagen til indeklima, energieffektivitet, drift og vedligehold samt brugervenlighed.
- konkret viden om andre aktørers typiske snublesten/barrierer, og følgevirkningen heraf

Med renoveringsuddannelsen opnår du kernekompetencer til effektiv gennemførelse af renoveringsprojekter, så du kan udvikle kvalificerede designstrategier, som forener fremtidens energi-, indeklima- og miljøkrav med de øvrige funktionelle, æstetiske og tekniske krav der typisk stilles i projekteringsforløbet.

Du får skarp indsigt i energieffektivitet, bevaringsværdier, byggeteknik, indeklima, totaløkonomi og miljøforhold, og du vil derfor efter kurset kunne indgå professionelt i samarbejder og være rustet til at gennemføre dit arbejde effektivt og med tilfredshed for alle interessenter.

Indhold
Uddannelsens mål er at give kursisten en direkte anvendelig og brugbar viden om problemstillinger, designelementer og løsninger i forbindelse med gennemførelse af bygningsrenovering.

Gennem introduktion af emner fra en række cases, vil du få overblik over virkemidlers betydning og indbyrdes sammenhænge. Samtidig vil du opnå konkret viden om de enkelte virkemidlers anvendelse og opmærksomhedspunkter ved samarbejdet om planlægning, design, projektering og gennemførelse og mange års efterfølgende drift.

Formål og mål for dagene:

Webinar 1:
Formål: At få igangsat selvstudiet og refleksion over egen praksis inden for planlægning og styring
Mål: At kunne igangsætte uddannelsen på et mere oplyst grundlag om de overordnede sammenhænge

Dag 1: Planlægning og styring
Formål: At få defineret de betydende udfordringer og projektindhold i gennemførelse af helhedsorienteret renovering
Mål: At gøre deltagerne bedre i stand til at definere merværdi i konkrete renoveringsprojekter gennem projektkommunikation, procesoptimering og overblik vedr. det samlede renoveringsprojekt.

Webinar 2: (Master Class) on demand:
Med udgangspunkt i "Designguide for energi-, dagslys- og indeklimarenovering" udført af SBi m.fl. bliver der gennemgået tilgangen og forbedringspotentialer ved de klassiske "arketyper" indenfor renovering. Underviser: Rob Marsh.

Dag 2: Materialer og klimaskærm
Formål: At få defineret betydning og konsekvenser i renoveringsdesign af konstruktionsændringer og materialevalg
Mål: At gøre deltagerne bedre i stand til i den konkrete sag at vælge de optimale løsninger primært ud fra hensyn til æstetik, fugtteknik, energieffektivitet, sundhed og miljø

Webinar 3 (Master Class):
Deltagerne får en introduktion til det totaløkonomiske værktøj "TotalConcept", som muliggør et mere retvisende billede af reel rentabilitet, og en økonomisk optimering ved kombination af renoveringstiltag. Underviser: Graves Simonsen

Dag 3: Energi og installationer
Formål: At definere betydning og konsekvenser i renoveringsdesign af energiproduktion og installationsprincipper
Mål: At gøre deltagerne i den konkrete sag bedre i stand til at vælge de optimale løsninger primært ud fra hensyn til energieffektivitet, indeklima, komfort og driftsoptimering.

Webinar 4 (MasterClass):
Videnscenter for energibesparelser i bygninger har udviklet og udgivet en lang række støtteværktøjer og publikationer, bl.a. besparelsesberegner og fugtberegner samt værktøjer til BR18, dampspærrer, varmepumper, energigranskning, tagetager, benchmarking og serviceteknikere. Leder af videnscentret, Vagn Holk Lauridsen giver på dette webinar overblik over værktøjerne og indblik i hvordan de kan anvendes i forbindelse med renoveringsprojekter.
Underviser: Vagn Holk Lauridsen

Webinar 5:
Formål: Opsamling på kursusdage og webinarer samt opsamling på litteratur: Uddannelsesleder Jørgen Lange gennemgår den udvalgte litteraturs anvendelse og sammenhæng med indlæg på workshops. Mål: At give overblik over uddannelsens elementer, introducere eksamensopgaven bliver introduceret og give kursisterne mulighed for at stille spørgsmål og få svar vedr. eksamensopgaven.

Eksamen:
Formål: At repetere pensum og reflektere over sammenhænge og anvendelse.
Mål: Gennem øget aktivitetsniveau og engagement, at opnå et højere læringsniveau og værdiskabelse i praksis.

Webinar 6:
Formål: Evaluering af eksamensopgave og uddannelse: Kursusleder Jørgen Lange orienterer om besvarelsernes fællestræk og variationer samt giver anvisning af anbefalede veje at gå. Kursisterne har mulighed for at stille spørgsmål og få svar vedr. evaluering af eksamensopgaven. Der laves en fælles afrunding med dialog om uddannelsesforløbet.
Mål: Evaluering af eksamensopgave.

Målgruppe
Kursist profil:
- Bygherrer og developere som vil have en overordnet forståelse for helhedsrenoveringens værdiskabelse generelt og indvirkning på arkitektur og funktionalitet, totaløkonomi og driftsoptimering, energi og indeklima samt miljøkonsekvens
- Arkitekter og bygningskonstruktører som vil have en dybere og bredere forståelse af enkeltelementerne i energirenovering og dermed påvirkningskraft i dialogen med bygherrer om disponeringer - og med ingeniørerne om beregninger på optimering af en energi, indeklima og miljøeffekt
- Ingeniører som vil have udvidet deres tilgang til energirenovering igennem helhedsbetragtninger for dermed at blive en bedre dialogpartner i projektteamet og supplere med konkret viden indenfor energi- og indeklimaløsninger inkl. deres sammenhæng med forsyningssystemet
- Undervisere som vil have et samlet overblik på helhedsrenovering med sammenhænge og afhængigheder, samt tilgange og konkrete anvisninger
- Sagsbehandlere i kommunernes tekniske afdelinger som vil have en opsamling på state of the art på baggrund af praktiske barrierer og muligheder

Undervisere
For at sikre såvel dyb som praksisnær viden, er dine undervisere på renoveringsuddannelsen nøje udvalgt blandt de fremmeste og mest erfarne kapaciteter på områder, og kommer således fra ingeniør- og arkitektpraksis, udviklings- og forskningsmiljøer samt Teknologisk Institut.

Kursusleder:
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU

Undervisere:
Steffen Petersen, civilingeniør, PhD og lektor, ALECTIA, Aarhus Universitet
Leif Rönby, arkitekt og civilingeniør, rönby.dk og e+ a/s
Ingeniør Jørgen Lange, direktør ekolab aps, partner e+ a/s og lektor AU
Rolf Simonsen, Civ. ing., Ph.D., projektchef i Bygherreforeningen
Lars Thomsen Nielsen, Civilingeniør - Seniorspecialist, Teknologisk Institut
Rob Marsh, Bæredygtighedschef Arkitekt maa PhD, C.F. Møller
Vagn Holk Lauridsen, Sektionsleder, Energi og Klima, Teknologisk Institut
Anne Louise Rasmussen, Arkitekt m.a.a , Krydsrum Arkitekter A/S
Graves Simonsenn, Projektchef, Bygherreforeningen

Tid og sted
Uddannelsen afvikles:

Webinar 1:
25. februar 2019, kl. 16.00-17.00

Workshop 1:
4. marts 2019, kl. 09.00-17.00

Webinar 2:
On demand

Workshop 2:
8. april 2019, kl. 09.00-17.00

Webinar 3:
2. maj 2019, kl. 16.00-17.00

Workshop 3:
20. maj 2019, kl. 09.00-17.00

Webinar 4:
27. maj 2019, kl. 16.00-17.00

Webinar 5:
3. juni 2019, kl. 16.00-17.00

Eksamen:
Afleveres senest 19. juni 2019, kl. 12.00

Webinar 6:
26. juni 2019, kl. 16.00-17.00
Uddannelsen er fordelt over 4 måneder med udnyttelse af mellemliggende perioder til selvstudier, opgaver og tests.

Baggrund
Debatten om energirenovering fylder med rette meget i øjeblikket. Omkring 32% af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra eksisterende bygningers behov for opvarmning og varmt brugsvand. Området er derfor væsentligt for indfrielse af miljø- og energistrategier. Ligeledes er krav til indeklima og komfort stigende. Og optimeret bygningsdrift med optimal totaløkonomi kommer mere i fokus.

Energirenovering kræver ofte omfattende og synlige indgreb. Der skal derfor være et byggeteknisk eller funktionelt renoveringsbehov for at sikre, at projektets rentabilitet hænger sammen. Samtidigt skal valget af energibesparende tiltag differentieres og tilpasses den enkelte bygning ud fra kvalitative og helhedsbaserede hensyn. Som den strategiske drivkraft ved renovering skal der derfor anvendes helhedsvurderinger og merværdi skal være succeskriteriet. Diskussioner om økonomi skal nuanceres, da merværdien gælder fra første dag.

Læs mere om uddannelsen her
Program er under udarbejdelse

Molio forbeholder sig ret til ændringer
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere fysiske mapper.

Yderligere information
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.