Visualisering: Kjaer & Richter

Forvandling af Budolfi Plads i gang

Planerne om at forvandle Budolfi Plads fra en nedslidt plads til et grønt, imødekommende bymiljø, har passeret en ny milepæl. Politikerne i Aalborg Kommune har netop vedtaget lokalplanen og forvandlingen kan gå i gang.

NCC sætter gang i det prestigefyldte byggeri i Aalborg. Lokalplanen er vedtaget, og halvandet års planlægning er afsluttet. Pladsen forventes færdig i 2019 og den kommer til at rumme både p-kælder, dagligvarebutik, restaurant, cafe og specialbutikker samt boliger. 


Glæden over igangsættelsen af det meget omtalte byggeri er da også stor hos områdedirektør hos NCC, Henrik Krogh Holm: 


- Vi glæder os meget til at komme i gang på pladsen. Det er et spændende og komplekst projekt, som vi har arbejdet på meget længe. Derfor er det også ekstra dejligt nu for alvor at komme i gang med at omdanne Budolfi Plads til glæde for aalborgenserne.

Kompliceret undergrund kræver specialviden

NCC går nu i gang med funderingsarbejdet på pladsen sideløbende med det resterende nedbrydningsarbejde. Der vil blive taget skånsomt hensyn til den arkæologiske undergrund og de omkringliggende bygninger og specialviden om fundering i højt komplicerede områder vil tages i brug: 


- En af konsekvenserne af at bygge inde midt i byen er, at vi må tage alternative metoder til fundering af bygningen i brug. I stedet for pilotering anvender vi borede fundamentspæle, der støbes på stedet. Det er en proces, der er langt mere tidskrævende end normalt og vil tage det meste af 2017, siger Jakob Søe Lundgaard, projektchef ved NCC.

 

Fakta 

• Ca. 6900 m2 erhverv, dagligvarebutik og lejligheder

• Ca. 4700 m2 P-kælder med adgang til 100 offentlige P-pladser

• Bygherre: Budolfi Plads A/S

• Bygherrerådgiver: Juul Bygherrerådgivning

• Totalentreprenør: NCC Danmark

• Arkitekt: Kjaer & Richter

• Ingeniør: Balslev Rådgivende Ingeniører



Læs mere her

Kilde: NCC