Foto: InnoByg

Sølv til byggebranchens innovationsnetværk

En kontinuerlig indsats med at optimere driften af netværket samt udvikling af de tilbud InnoBYG har til byggeriets virksomheder, kaster nu sølvglans over byggebranchens innovationsnetværk.

Det er EU's fælles klyngeinitiativ, ECEI, som står bag den certificeringsordning, som netop har udstedt et sølvcertifikat til InnoBYG. Certificeringen er byggebranchens garanti for, at InnoBYG er et professionelt drevet netværk, som udbyder relevante services, der matcher virksomhedernes efterspørgsel og behov og ikke mindst, at det er et netværk, som hele tiden arbejder på at forbedre sig.

 

Ny viden om bæredygtighed

InnoBYG har været byggebranchens innovationsnetværk siden 2010, og den overordnede vision er at skabe, samle og sætte ny viden om bæredygtighed i spil i byggeriet på tværs af branchens faggrupper og ved tæt inddragelse af byggebranchens mange aktører. InnoBYG faciliterer udviklingsprojekter i byggebranchen og afholder forskellige events, som sikrer, at den nyeste viden kommer ud til netværkets medlemmer. Netværket har sekretariat på Teknologisk Institut, men favner hele byggebranchen, da alle branchens aktørgrupper er repræsenteret i netværkets styregruppe, som også tæller alle relevante videninstitutioner.

  

Fra bronze til sølv

InnoBYG har hidtil været bronzecertificeret, men den nye sølvcertificering er med til at understrege, at netværket hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre sig:


- InnoBYG har gjort sig fortjent til Silver Label fordi de arbejder dedikeret med at forbedre deres performance. De har vist, at de i løbet af de sidste par år har indført nye måder at arbejde på, der i høj grad sikrer værdi for de virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri, siger Britt Sandvad, ECEI Assessor i Cluster Excellence Denmark.

Læs mere om ECEI's certificeringsordning her


Læs mere om InnoBYG her 


Kilde: InnoByg