Byggefaglig medarbejder med flair for systematik og databehandling

Med den øgede implementering af digitale værktøjer i bygge- og anlægsbranchen er der også stort fokus på prissætning. Her spiller Molio Prisdata (tidligere V&S Prisdata) en central rolle.

 

Molio Prisdata er inde i en spændende udvikling, hvor vi er godt i gang med at skabe integration til Molios øvrige produkter og til eksterne produkter.

 

Vi søger derfor en medarbejder til opdatering og videreudvikling af vores prisdatabaser og -bøger, der anvendes bredt i den danske bygge- og anlægsbranche som grundlag for overslagskalkulationer.

 

De daglige arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Indsamling og bearbejdning af data fra bl.a. byggevareleverandører og -producenter
  • Ajourføring af fag- og bygningsdele i takt med udviklingen i priser, produktudbud, lovgivning, byggeteknik og byggeskik
  • Et mindre omfang af kundekontakt og support.

 

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som teknisk designer/assistent/tegner, byggetekniker, bygningskonstruktør eller lignende, og at du har erfaring fra fx tegnestue og/eller byggeplads.

 

Det er vigtigt, at du:

  • Har lyst til at strukturere data og informationer
  • Har en bred byggeteknisk indsigt (vi foretager en kort test ved jobsamtalerne)
  • Er stærk i dansk retskrivning (vi foretager en kort test ved jobsamtalerne)
  • Kan bruge gængse it-værktøjer, herunder Excel.

 

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • Har øje for detaljer
  • Føler glæde ved at sørge for korrekte data
  • Har kendskab til kalkulation.

 

Vi tilbyder dig:

  • Et selvstændigt job i et mindre team med et godt, uformelt samarbejdsmiljø
  • Personlig og faglig udvikling
  • Gode arbejdsvilkår med bl.a. flekstid, kantineordning, sundhedsforsikring mv.
  • Løn efter kvalifikationer.

 

Stillingen er på fuldtid (evt. med mulighed for lidt nedsat tid).

Arbejdsstedet er vores kontor i Herlev med knap 40 ansatte.